Velkommen Foreningens grupper Åbne arrangementer Galleri Mest for medlemmer Noder + Danse CD Kontakt foreningen Links


Bal med Jagdselskabet.

Afholdes i Teaterbygningen, Teatersalen (den store sal)

Fredag 27. januar 2023 kl. 19:30.

"Jagdselskabet" består af Steen Jagd (violin), Kristian Bugge (violin) og Malene Daniels Beck (piano).

De har som trio igennem de seneste 10 år spillet traditionelle og nykomponerede melodier i den danske spillemandstradition.

Steen Jagd Andersen fortæller: "Vi har mødt hinanden i folkemusikmiljøet gennem årene, og for ca. 10 år siden dannede vi denne trio her med udgangspunkt i traditionelle melodier såvel som disse nykomponerede melodier, som er lavet på skuldrene af dansk folkemusik- og dansetradition. Imidlertid fik vi travlt med andre ting, og Malene flyttede til Fanø. Men så skulle vi tilfældigvis spille til et par dansearrangementer og tog i den forbindelse dette repertoire op igen. Det er en stor glæde og fornøjelse for mig, at Kristian og Malene har villet være med til det her projekt!".

De har netop i marts med baggrund i Steen Jagds kompositioner udgivet en ny CD: "Jagd, Bugge, Beck – Jagdselskabet "

Vi kan kun opfordre: Kom, lyt og bliv glad! Eller endnu bedre: Kom, lyt, dans og bliv glad!

Se evt. mere på YouTube YouTube

[Best Viewed With Any Browser]
Web-master: Poul Møller