Køge Spillemandsforening


Sydsjællandsk bal med Anja Præst Trio.

Fredag 12. januar 2018 kl. 19:30.

De tre musikere Anja Præst (klarinet), Jesper Vinther (harmonika) og Peter Sejersen (kontrabas) har kendt hinanden i mange år og nyder helt tydeligt at spille sammen og gør det med stor nerve, indlevelse og humor. Det hele bindes sammen af Anjas historier om musikkens tilblivelse og sit møde med ”Loven om tiltrækning”.
”For mig er musik, lige som alt andet, energi og svingninger. Når jeg komponerer og spiller musik sender jeg energi ud til mine medspillere og til publikum. De reflekterer energien og blander den med deres egen. I denne udveksling kan der opstå den mest fantastiske resonans. I dette rum opstår magien i musikken”.

Mens Anja gik på Folkemusiklinjen på Musikkonservatoriet (dengang i Odense), lavede hun et projekt om spillemanden Gunnar Jensen (1907-1985) fra Skælskør, og det bliver hovedsagelig hans musik og de tilhørende danse, som aftenen omhandler.
Og i 2016 blive hun udnævnt som Rigsspillemand i traditionen efter netop Gunnar Jensen.

Anja og Jesper spiller også i gruppen Phønix, som har modtaget af 4 Danish Music Awards. Jesper og Peter spiller også med gruppen Baltinget.

Vi kan kun opfordre: Kom, lyt og bliv glad! Eller endnu bedre: Kom, lyt, dans og bliv glad!

Se evt. mere på Anja Præst Trios hjemmeside
eller på Facebook

Hent evt. opslag her:


[Best Viewed With Any Browser]
Web-master: Poul Møller